Lægemiddelgrupper
Nedenfor findes oversigter over de forskellige psykofarmaka, opdelt efter gruppe. For hver gruppe findes et dokument indeholdende en oversigt over lægemidlerne i gruppen og derudover findes en række informationer, herunder deres virkningsmekanismer, bivirkningsprofil, farmakodynamiske og -kinetiske egenskaber samt meget andet.
Receptorprofiler (og bivirkninger)
Psykofarmaka har forskellige receptorprofiler og deraf følgende også forskellige virkningsmekanismer og bivirkningsprofiler. Nedenfor fremgår oversigter over hhv. antipsykotikas, antidepressivas samt øvrigt udvalgte psykofarmakas receptor- og bivirkningsprofiler.
Signalstoffer i hjernen
I meget simplificeret form beskrives nedenfor et udsnit af de signalstoffer, der menes at være impliceret i psykisk lidelse. For hvert enkelt signalstof er angivet, hvilke virkninger, positive såvel som negative, signalstofferne har, og dette er, som nævnt, i en meget forsimplet udgave, da mange faktorer spiller ind. Fx kan signalstofferne også påvirke hinanden indbyrdes, og der kan ske op- og nedregulering af produktionen af signalstoffet eller af receptorer for signalstoffet, og der er forskel på, hvor meget signalstoffet og tilhørende receptorer er repræsenterede i de forskellige hjerneområder. Der kan således ikke laves et direkte ræsonnement ud fra et lægemiddels virkning på en receptor for et specifikt signalstof og så til dets kliniske virkninger. Herudover er alle patienter fysiologisk unikke, og endelig så kan interaktioner med andre stoffer/lægemidler også spille en rolle for det kliniske udfald.
Nedenfor er angivet en meget forenklet og overordnet information om udvalgte signalstoffers funktioner og virkninger. Derudover er der for hvert signalstof angivet et link til en oversigt over de lægemidler, der har indvirkning på signalstoffet.
Dopamin
Serotonin
Noradrenalin
Acetylkolin
Histamin
Dopamin
Dopamin er et monoamin og et signalstof i hjernen, og det udgør hjernens belønningssystem. Det er således dopamin-systemet, der aktiveres og giver os belønningsfølelsen, fx når vi har sex, spiser god mad, præsterer godt, er forelskede eller lignende. Centret for vores belønningssystem findes i hjerneområdet, nucleus accumbens.
Aktivering af dopamin-systemet kan også ske via indtagelse af diverse rusmidler, fx amfetamin. Det er dét, der kan bidrage til lysten til at fortsætte med indtagelsen af disse stoffer og dermed kan føre til misbrug heraf.
Når dopamin-systemet aktiveres, så frigiver den præsynaptiske nervecelle, afsendernervecellen, dopamin ud i spalten mellem to nerveceller, synapsespalten, hvor det kan udøve sin virkning, dvs. sende signal videre, via binding til dopamin-receptorer på modtagernervecellen, den postsynaptiske nervecelle. Det er via denne binding til dopaminerge receptorer, at der opnås tilfredshedsfølelse eller belønning.
Ved overaktivering af det dopaminerge system, dvs. ved "for meget" virksomt dopamin i bestemte hjerneområder, via mesolimbiske nervebaner til nucleus accumbens, kan der optræde psykotiske symptomer, som fx hallucinationer og vrangforestillinger. Dette kan ske, fx ved brug af euforiserende stoffer, eksempelvis centralstimulantia som amfetamin, ecstasy og kokain, hvorfor disse stoffer kan medføre psykotiske symptomer.
Ved blokering/underaktivitet i det dopaminerge system i de mesolimbiske nervebaner til nucleus accumbens, fx som følge af antipsykotisk behandling, kan derimod ses reduktion i de psykotiske symptomer. Ved for kraftig/megen blokering af dopamin-systemet, antidopaminerg virkning, opnås ikke følelsen af belønning, hvormed det kan medføre følelsen af manglende glæde, ligegyldighed, anhedoni, men også fx ikke at føle sig mæt i forbindelse med indtagelse af måltider og dermed tilskyndelse til at "overspise". Der udvikles generelt ikke tolerans for blokeringen i de mesolimbiske nervebaner.
Ved blokering/underaktivitet i det dopaminerge system for nervebaner (striatale) gående fra hjerneområdet, substantia nigra, i midthjernen (ventral tegmentum) til den forreste del af striatum kan der frembyde ekstrapyramidale bivirkninger (se evt. afsnittet om "Ekstrapyramidale bivirkninger").
Ved blokering/underaktivitet i de dopaminerge nervebaner fra midthjernen til den frontale hjernebark (frontal cortex) via de mesokortikale/mesolimbiske nervebaner kan der frembyde negative symptomer og negativ påvirkning af kognitive funktioner.
Blokering af det dopaminerge system i hypothalamus og hypofysen kan medføre stigning i prolaktinniveauet, medførende bivirkninger relateret hertil (se evt. e-læringskurset om "Hyperprolaktinæmi").
Der findes også dopamin-receptorer i mave-tarmkanalen, og en blokering af disse receptorer kan medføre en antiemetisk effekt.
Nedenfor kan tilgås en oversigt over de lægemidler, der virker hhv. dopaminergt og antidopaminergt, og under "Receptorprofiler" kan tilgås oversigt over antipsykotikas forskellige virkninger på bl.a. det dopaminerge system.
Serotonin
Serotonin er et signalstof i hjernen, der især er impliceret i nedsat stemningsleje samt angst. Derudover menes serotonin også at have indvirkning på appetit, sexlyst, søvn og smerter. Mangel på serotonin kan medføre depressive symptomer, angst m.m.
Nedenfor kan tilgås en oversigt over de lægemidler, der virker serotonergt, og under afsnittet "Receptorprofiler" kan tilgås en oversigt over hhv. antidepressivas og antipsykotikas forskellige virkninger på bl.a. det serotonerge system.
Noradrenalin
Noradrealin er et signalstof i hjernen, der bl.a. har virkninger ift. stemningsleje, energi, angst, sexlyst, søvn, puls og blodtryk. Mangel på noradrenalin menes at kunne være impliceret i depression, angst m.m.
Nedenfor findes et link til en oversigt over lægemidler, der virker noradrenergt, og under afsnittet "Receptorprofiler" findes oversigter over hhv. antidepressivas og antipsykotikas forskellige virkninger på bl.a. det noradrenerge system.
Acetylkolin
Acetylkolin er et signalstof i hjernen, der især er impliceret i kognitionen. Derudover har acetylkolin også noget at gøre med bl.a. mave-tarmkanalen, synet, puls og blodtryk m.fl. Præparater, der virker antikolinergt (blokerer muskarinerge receptorer, dvs. receptorer for acetylkolin) giver anledning til en række såkaldte antikolinerge bivirkninger (se evt. afsnit herom under "Bivirkninger" eller tag e-læringskursus i emnet). Derudover kan lægemidler med antikolinerg virkning anvendes til at reducere ekstrapyramidale bivirkninger som følge af antidopaminerg virkning (se evt. afsnit om "Ekstrapyramidale bivirkninger" under "Bivirkninger").
Under afsnittet "Receptorprofiler" findes oversigter over hhv. antidepressivas og antipsykotikas forskellige virkninger på bl.a. det muskarinerge system.
Nedenfor er link til et dokument omhandlende hvilke lægemidler, der virker antikolinergt og deraf følgende bivirkninger og interventionsmuligheder.
Histamin
Histamin er et signalstof i hjernen, som især kan medføre sedation og vægtøgning samt nedsat kognitiv funktion. Derudover kan en blokering af histamin-receptorer have antihistaminerg effekt, dvs. anvendes i forbindelse med allergi.
Pga. antihistaminergt virkende farmakas sederende effekt, så anvendes disse ofte i forbindelse med søvnforstyrrelser. For mere information om hypnotika/sovemedicin deltag da evt. i e-læringskurset "Sovemedicin".
Under afsnittet "Receptorprofiler" findes oversigter over hhv. antidepressivas og antipsykotikas forskellige virkninger på bl.a. histaminerge receptorer.
Nedenfor er link til et dokument omhandlende hvilke lægemidler, der virker antihistaminergt.