Nedenfor er angivet et forslag til et skifte fra citalopram eller escitalopram til amitriptylin.

Skiftet foregår som en krydstitrering.  

Citalopram og escitalopram er slået sammen, da escitalopram er en aktiv metabolit af citalopram.

Både citalopram og escitalopram er behæftede med moderat risiko for at medføre seponeringssymptomer, og dette er der taget højde for i skiftetabellen, særligt når postskifte-antidepressivum har meget anderledes virkningsmekanisme. 

I det følgende startes ved en dosis på hhv. citalopram 40 mg dgl og escitalopram 20 mg dgl, som er max anbefalet dosis på indikationen "depression". Er patienten i behandling med højere dosis, anbefales som udgangspunkt at trappe ned til hhv. 40 og 20 mg dgl - og derefter følge nedenstående skiftetabel.

* herefter kan dosis indstilles ift. effekt og bivirkninger til max 150 mg dgl ved depression. 

Dosis kan øges hver 3.-7. dag. 

Dosis bør være lavere hos ældre og ved nedsat leverfunktion. Desuden lavere dosis på andre indikationer (neuropatiske smerter, enuresis nocturna).

Det kan være en fordel at administrere amitriptylin til natten for at udnytte den sederende virkning og samtidig mindske risikoen for dagssedation.

Amitriptylin er kontraindiceret ved samtidig behandling med hhv. fluoxetin og MAO-hæmmer (isocarboxazid) inden for de seneste 2 uger, ved stærkt nedsat leverfunktion og hjertelidelser.

Monitoreringskrav:

 ^Korrigér desuden eventuelle elektrolytforstyrrelser før opstart.

~Som dalværdi og til at justere dosis efter.

Det anses for værende god klinisk praksis, men ikke et krav, at screene for metaboliske parametre.

Interaktioner/serotoninsyndrom:

Der er en teoretisk risiko for serotoninsyndrom i krydstitreringsperioden. Risikoen er dog vurderet at være lav, når der foretages forsigtig krydstitrering som ovenfor.

Postskifte-bivirkningsændringer: